Vores Filosofi

Eksklusiv og naturlig ansigtspleje fra THE INMANI. Videnskabeligt funderede produkter med planteolier og botaniske ekstrakter, der styrker hudens naturlige balance.
Vores Filosofi

HUD . BIOLOGI . BARRIERE .  BALANCE

THE INMANI Aften-wellness kollektion. Beroligende og naturlig hudpleje designet til en nærende aftenrutine, der understøtter hudens biologiske regenerering i løbet af natten.

1.

THE INMANI tilgang

Som molekylærbiologer er vores valg af ingredienser aldrig drevet af markedsæstetik eller formuleringstendenser. For os handler det om biokemisk relevans. Når vi står i laboratoriet, evaluerer vi hver råingrediens ud fra ét spørgsmål: Hvordan interagerer dette molekyle med hudens naturlige reguleringsmekanismer? Vores tilgang er designet til at understøtte keratinocytfunktionen og de intercellulære lipidlag.

Huden er ikke passiv, men et aktivt, selvregulerende organ, der kontinuerligt balancerer transepidermalt vandtab, lipidhomeostase og immunrespons i mødet med eksterne stressorer.

Når formuleringer indeholder mange syntetiske tilsætningsstoffer uden klar funktion for huden, kan det forstyrre dens naturlige regulering. Dette ses ikke nødvendigvis som en akut reaktion, men over tid kan det holde huden i en konstant kompensatorisk tilstand, der viser sig som øget talgproduktion, svækket barriere eller vedvarende sensitivitet.

Derfor tager vores formuleringsproces afsæt i hudens egen fysiologi. Hver ingrediens er nøje udvalgt ud fra en klar og dokumenteret funktion, med ét formål: at støtte hudens naturlige reguleringsmekanismer.

Princippet er enkelt: en hud der er tilført den rette næring, har de bedste forudsætninger for at regulere sig selv.

2.

De 8 Fravalg

Mange hudplejeprodukter indeholder ingredienser der ikke bidrager med reel næring til huden. De er primært der for produktets æstetik, duft, konsistens eller påføringsfornemmelse, uden nogen funktionel relevans for hudens biologi.

Flere af disse ingredienser er desuden i dermatologisk og toksikologisk litteratur blevet forbundet med hudirritation, kontaktallergi og svækket barrierefunktion ved daglig og gentagen eksponering.

Derfor har vi defineret 8 ingredienskategorier, som vi konsekvent udelader fra vores formuleringer, uanset hvor lave omkostninger de har, eller hvor udbredte de er i den øvrige kosmetiske industri.

  • Syntetisk parfume
  • Alkoholer
  • Silikone
  • SLS
  • Aluminiumsalte
  • Syntetiske konserveringsmidler 
  • Syntetiske farvestoffer
  • Plastik 

Ved at udelade disse ingredienser kan vi i stedet fokusere på det der faktisk nærer huden. Formuleringer der styrker barrieren, understøtter den naturlige fedtstofbalance og giver huden de bedste betingelser for at regulere sig selv.

THE INMANIs 8 kompromisløse fravalg for at beskytte hudbarrieren. Hudpleje 100 % fri for syntetisk parfume, alkohol, silikone og stærke sulfater (SLS).

3.

Biokompatibel hudpleje
+ GLA
+ Antioxidanter

Hudens barriere er en tæt og kompleks struktur, og netop derfor når mange hudplejeprodukter aldrig rigtig ind. De lægger sig på overfladen, føles bløde i øjeblikket, men understøtter ikke huden i det lange løb.

Når hudpleje indeholder fedtstoffer der ligner hudens egne, har de langt bedre forudsætninger for at blive optaget og arbejde med hudens struktur.

Det betyder færre fugttab, en stærkere barriere og en hud der over tid bliver mere stabil.

Det er logikken bag vores formuleringer.

Hvorfor

GLA

Planteolier indeholder naturlige fedtsyrer, og det er ikke lige meget hvilke. Nogle fedtsyrer indgår direkte i opbygningen af hudens beskyttende lag, andre støtter huden når den er irriteret eller udtørret.

En af de vigtigste er GLA (gamma-linolensyre), en fedtsyre der hjælper med at dæmpe inflammation og understøtter hudens barriere indefra. Olier rige på GLA er særligt værdifulde for hud der er sensitiv, stresset eller i ubalance.

Hvorfor

Antioxidanter

Hudens fedtstoffer nedbrydes dagligt af sol og forurening. Det svækker barrieren og gør huden mere sårbar over tid. Det er herantioxidanterspiller en afgørende rolle. De neutraliserer de frie radikaler der nedbryder hudens fedtstoffer, og hjælper huden med at bevare sin naturlige struktur og modstandskraft.

Den hudpleje du vælger, bør indeholde fedtsyrer og antioxidanter der rent faktisk gavner huden, ikke bare ingredienser der ser godt ud på etiketten.

the-inmani-hudpleje-som-naering-naturlige-antioxidanter.

4.

Så er der serveret

Huden har ikke brug for mere. Den har brug for det rigtige. Tænk på det som forskellen mellem en næringstæt smoothie og tomme kalorier, hvor hver eneste én med en klar biologisk funktion. Vitaminer, fedtsyrer og bioaktiver huden faktisk kan genkende og udnytte. Vi måler ikke kvalitet i listens længde, men i hvad huden faktisk kan bruge.

For os handler god pleje ikke om hvor meget der tilføjes, men om hvor lidt huden skal sortere fra.

5.

Hudens døgnrytme

Huden arbejder ikke ens hele døgnet.

Om dagen beskytter den mod omgivelserne. Om natten skifter fokus til reparation og regenerering. Denne biologiske døgnrytme betyder at hudens behov om morgenen og aftenen ikke nødvendigvis er de samme.

Det er logikken bag vores formuleringer.

Illustration af hudens biologiske døgnrytme. THE INMANIs hudpleje er designet til at beskytte hudbarrieren om dagen og understøtte hudens regenerering om natten.

Om dagen: beskyttelse og balance

I dagtimerne udsættes huden konstant for lys, temperaturudsving, forurening og mekanisk påvirkning. Hudens primære opgave er at beskytte og stabilisere, fastholde fugt og opretholde barrierens integritet.

Pleje om dagen bør understøtte netop dette: styrke hudens naturlige lipidstruktur og hjælpe barrieren med at holde stand.

Om natten: regenerering

I hvile øges cellefornyelsen og hudens reparationsprocesser bliver mere aktive. Det er her huden genopbygger strukturer, håndterer oxidativ belastning og arbejder med de processer der bidrager til dens langsigtede vitalitet.

Derfor vælger nogle en mere regenererende olie om aftenen, så huden kan arbejde med den gennem natten.

En enkel rytme

For de fleste er én olie både morgen og aften tilstrækkeligt. Men fordi huden arbejder forskelligt gennem døgnet, vælger nogle at tilpasse plejen efter tidspunktet.

Vores formuleringer er udviklet med denne døgnrytme for øje, så plejen kan følge huden både dag og nat.

moringa-shampoo-bar-med-aktivt-kul-og-eukalyptus

6.

Fra top til tå

Hudens biologi stopper ikke ved ansigtet. Hovedbund, ansigt og krop er bygget op efter de samme principper, og plejen bør afspejle det.

Hos THE INMANI arbejder vi med den samme formuleringstankegang uanset hvor på kroppen plejen anvendes. Den samme respekt for barriere, lipidbalance og naturlig regulering, fra hovedbund til fodsål.

7.

Når du fjerner “De 8 Fravalg” fra din rutine, vil du opdage at din hud begynder at opføre sig anderledes. Ofte opdager man at huden ikke behøver helt så meget som den plejer.

Tag theinmani-reset, en periode hvor du skræller tilbage til det essentielle og lader huden finde tilbage til sig selv. Ingen unødvendige ingredienser. Kun det huden faktisk har brug for.

Giv den ro. Giv den næring. Giv den tid.

Når huden arbejder i sit eget tempo igen, finder den ofte tilbage til sin mest rolige, stærke og balancerede tilstand, og sin naturlige glød.

Smukt ansigt, hud og hår, roligt, klart og i balance.

Det er det vi mener med #barhud

Oversigt over THE INMANIs molekylærbiologiske og naturlige hudpleje- og hårplejeprodukter. En videnskabeligt funderet tilgang til barrierepleje og lipidbalance uden syntetiske tilsætningsstoffer.

Vores founder

Jeg skabte THE INMANI ud fra en enkel overbevisning:
Når vi stopper med at overbelaste huden og begynder at arbejde med dens biologi, finder den ofte selv tilbage til sin balance og glød. 

Huden er et intelligent system. Giver man den de rette byggesten, kan den regulere og genopbygge sig selv.

Hudpleje bør nære, ikke fylde.

Ines Maria Nielsen
Founder, THE INMANI

Frequently asked questions

Hvor lang tid tager et biologisk hud-reset?

Et biologisk 'reset' af huden (hudens naturlige cellefornyelse) tager typisk 28 til 40 dage, afhængig af alder og hudens nuværende tilstand. Når du skifter fra konventionel hudpleje fyldt med silikone og fyldstoffer til vores rene, bioaktive formularer, skal huden ofte vænne sig til at "arbejde selv" igen i starten. Giv det en måned, og du vil opleve en hud, der gradvist bliver stærkere, mere i balance og ikke længere er afhængig af syntetisk kosmetik for at føles sund.

Hvorfor fravælger I silikone og syntetisk parfume?

Vi fravælger systematisk silikone, fordi det fungerer som en form for "makeup" for huden og håret. Det lægger sig som en usynlig hinde – en syntetisk illusion – der får huden til at føles glat på overfladen, men som reelt kan blokere for ægte næring. Syntetisk parfume fravælger vi, da det er en af de hyppigste årsager til irritation og forstyrrelse af hudens barriere. Vi arbejder i stedet med botaniske olier, der biologisk genkendes af huden, og som aktivt genopbygger din lipidarkitektur.

Kan jeg bruge THE INMANI sammen med min nuværende hudpleje?

Ja, vores produkter er meget milde og tolerante. Dog anbefaler vi altid, at du gradvist udfaser produkter med silikone (fx dimethicone) og stærke sulfater fra din rutine. Hvis du bruger en konventionel creme med silikone ovenpå eller under vores produkter, risikerer du, at hinden fra silikonen blokerer for, at vores rene planteolier og bioaktive molekyler kan trænge ordentligt ind og gøre deres arbejde.

Hvordan ved jeg, om min lipidbarriere er kompromitteret?

Når din naturlige lipidbarriere er brudt, mister huden sin evne til at holde på fugt og forsvare sig mod ydre påvirkninger. Typiske tegn er, at huden føles ekstremt stram (især efter rens), blusser let op, skæller, klør eller reagerer med svie på milde produkter. En kompromitteret barriere kan også vise sig som pludselige urenheder eller en overproduktion af talg (fedtet hud), fordi huden desperat forsøger at kompensere for den manglende beskyttelse.